TeaterLab Co.

 

TeaterLab Co. 2010

Ensemblet - TeaterLab Co. blev skabt i marts 2008, med det mål at danne et skuespillerensemble baseret på Nikolaj PapaDukes skuespiltekniske arbejdsmetode, CAT-metoden. Siden har ensemblet trænet 2-6 gange om ugen og har først produceret forestillingen ”Still Life”. Nu er de igang med de tre nye forestillinger. 

TeaterLab Co.’s målsætning er at udvikle et repertoireteater og at drive et skuespillerensemble, som skiller sig ud fra det teater vi ellers oplever i dag, i kraft af den brugte arbejdsmetode og som et resultat af dette, vil de forestillinger der kommer ud af det også være markant anderledes.

 TeaterLab Co. består af 6 skuespillere, som har valgt at dedikere sig 100% til dette langsigtede projekt.

 

Om arbejdsmetoden og arbejdsprocessen

CAT-metoden, som vi arbejder ud fra, sætter skuespilleren i centrum. Skuespilleren er tro mod sine impulser og følelser her og nu og bruger sin teknik for at fremkalde følelser og impulser til at handle for derved at indfri historien. Vi improviserer hver aften en ny forestilling. Det sker inden for stykkets plot og manus, men med plads til at skuespillerne varierer i deres spil og griber øjeblikket og aftenens impulser. Dette skaber ægte ægthed i udtrykket, intenst nærvær, samt spænding og spontanitet på scenen. 
Under hele prøve- og spilleforløbet vil træningen være i gang. Dette er fordi, vi tror på, at skuespillere har brug for at træne lige så meget som fodboldspillere eller musikere. Så er der en chance for at teaterpublikum vil være lige så begejstret som tilskuerne til fodboldkampe eller under musikkoncerter.

CAT-metoden er inspireret af flere, kendte og ukendte, russiske og amerikanske metoder og teknikker - både fysiske og psykologiske - som Nikolaj PapaDuke har sammensat og videreudviklet.
"Nikolaj PapaDukes arbejdsmetode (CAT-metoden - red.) er den mest velformulerede og konsekvente metode, jeg har mødt i mit skuespillerarbejde." - Charlotte Munck

 

Auditions

Vi søger løbende interesserede og kvalificerede skuespillere at arbejde sammen med TeaterLab Co.s ensemblet ensemblet, som består p.t. af 3 kvinder og 2 mænd. (p.t. fra 25 til 39 år).

TeaterLab Co. henvender sig til skuespillere,

  • som har ambitionerne og lysten til at mestre og forstå sin skuespilteknik
  • som er villige til at lære dem selv bedre at kende og anvende denne viden, på scenen
  • som er klar over at skuespilleren skal lære gennem hele sit liv
  • som beskæftiger sig med teater, blandt andet fordi de vil forstå mennesket og livet, til fulde nyde af denne forståelse og gøre livet til en nærværende og meningsfuld oplevelse

Kontakt:
E-mail: teaterlabco(@)gmail.com uden ()!

 

Sidste forestillinger som bleve spillet i maj/juni 20101

på Planeten (tidligere Plan B) på Huset i Magstræde.
 

Split

 "Brud//Split" 
– en tragikomedie af Michael Weller.

 Hvorfor slutter et parforhold, når det virkede så rigtigt og lovende?

Det har længe været kendt, at antallet af skilsmisser i Danmark er steget markant i løbet af de sidste 20-30 år. Og tallet er stadig stigende. Statistikkerne viser, at hvert fjerde danske barn i 2003 ikke levede sammen med både deres mor og far. I løbet af nullerne er der sket en stigning på 18 procent.

Michael Wellers genkendelige, tankevækkende og morsomme skuespil handler om konflikten mellem Jakob og Nanna, det perfekte par ifølge deres venner. Illusionen om deres lykkelige ægteskab brydes, da en af dagligdagens små konflikter eskalerer, og det usagte bliver sagt. Står de foran et endeligt brud? Ordene hænger i luften, og de vikles ind i konfrontationer, favntag, had og kærlighed, inderlige og ulidelige samtaler. Det skræmmer dem, og de prøver at fornægte det godt hjulpet af deres gensidige rummelige kærlighed og sans for humor.

Jakob er en rationel, sjov og charmerende fyr med et stort behov for orden. Han er den bløde mand, pigernes ven og selskabets naturlige midtpunkt. Hans kone Nanna er en forvirret kvinde – skøn, skør og følsom, imødekommende og spydig, usikker og vildledende magtfuld. Jakob og Nanna længes efter at komme fri af deres samlivs rutiner. Deres kamp for kærlighed er fyldt op med ægte drama og spænding.

Hvordan overlever et forhold? Hvad skal der til for at to mennesker bevarer deres kærlighed til hinanden og får parforholdet til at holde? Hvordan imødekommer man sine egne og sin partners behov og forventninger uden at miste sin følelse af frihed? Måske er det det sværeste i livet…

Skuespillere: Cecilie Kølpin, Rune Antonio Bro
Instruktør/Coach: Nikolaj PapaDuke

 

Tira”Tira fortæller alt hvad der er at vide om hende selv”
– en sort og hvid komedie, af Michael Weller

Er det svært at finde en god kæreste? Og hvor mange skal man øve sig med, før man løber ind i den helt rigtige? Unge Tira har været igennem nogle meget forskellige fyre og vil rigtig gerne vide, hvornår ”ham på den hvide” dukker op.

Blev hun klogere af sine erfaringer? Bliver du? Bliver jeg?

Tira befinder sig et sted i sit liv, hvor hun kæmper med at finde mening med tilværelsen. At finde kærligheden, sig selv og sine mål i livet. En følelsesmæssig og eksistentiel udfordring, som unge kæmper med i et virvar af tilbud og formaninger om fremtid, uddannelse, karriere og social anerkendelse. Tira, der til sidst konstaterer, at alt hvad der er at vide om hende selv er ingenting, forsøger at begå selvmord som det uundgåelige og sidste alternativ.

Hun ved, hvad hun ikke vil. Men hvad vil hun? Og hvor og hvordan kan hun finde ud af det? I sin søgen kæmper hun for ikke at bryde sammen og give efter for sine fortvivlede følelser, og samtidig længes hun efter intimitet, forståelse og nærhed fra de fyre hun møder. Det er en kamp, der - hvis ikke den bliver mødt med alvorlig forståelse af, hvad der er brug for - har enorme konsekvenser for unge kvinder i det virkelige liv. Hver 10. time i 2009 forsøgte en ung kvinde i Danmark at begå selvmord med smertestillende medicin. Disse forsøg bliver i de fleste tilfælde tilrettelagt, så de bliver afsløret og stoppet. Det er et desperat råb om hjælp til at leve - ikke en egentlig beslutning om at dø.

Med TeaterLab Co.'s produktion af "Tira ..." ønsker vi at sætte fokus på vigtigheden af at udtrykke, hvad der er i live i dig. At turde være sårbar og menneskelig. I et samfund hvor det er vigtigere for mange, unge som gamle, hvordan de fremstår end hvordan de har det, er dette noget af en udfordring. Derfor er det vigtigt at vise denne forestilling. 

Michael Wellers tekst er lys, ironisk og ustyrlig komisk, men med den underliggende tone af desperation hos den unge Tira, der søger efter noget, hun ikke rigtig ved hvad er.

Skuespillere: Marie Sejberg, Thomas Storgaard Christiansen, Johan Haastrup
Instruktør/Coach: Nikolaj PapaDuke

 

Ensomhedens Lys"Ensomhedens lys"
af Andrej Zinchuck - et ind-til-benet-livtag med det moderne menneskes ensomhed.

 Hvilke tanker kommer til dig, når du tænker på ensomhed? Opfattelsen af, at mennesket er et "socialt dyr" er ganske udbredt og begrebet "personlighed" er nært knyttet til forestillingen om social anerkendelse. Men hvad tilbyder samfundet os? Hvilke love lever det efter?

At være alene, uden betydningsfulde og nære relationer - slægtninge, kærester, venner - er for mange mennesker det værste, bortset fra frygten for døden.

Hvad er det der er så skræmmende ved ensomheden, eller bare en kortvarig isolation?

Hvad er det der er så farligt og smertefuldt ved at være alene med sig selv? Og hvis behovet for at være sammen med andre er så stærkt i mennesket, hvorfor er der så så mange, der er ensomme og som bliver ved med at vælge at være alene?

Det mest paradoksale er måske det, at for mange mennesker er selv kæresteforhold, tilhørsforhold til forskellige grupper og dannelse af familie kun en kort, illusorisk pause fra den ensomhed, de rummer, og som umiddelbart kun få af os formår at undgå i vores liv.

"Ensomhedens Lys" er en episk monolog der retter opmærksomheden mod det moderne menneskes ensomhed.

Skuespiller: Peter Ulrik Jensen
Instruktør/Coach: Nikolaj PapaDuke

Kommende produktioner:
Escorial af Michel de Ghilderode
Adams og Evas Dagbog af Mark Twain
Clownshow

Tidligere produktioner:
Still life
af Ermanno Barbani

“Rigtig god tekst og jeres indlevelse var suveræn. Vil glæde mig til at se andre forestillinger i fremtiden.” - Ulla Hjort Nielsen, filminstruktør
To mennesker mødes og forskellige syn på kærligheden og livet udfoldes og udfordres.
En ung mand og en ung kvinde er tvunget til at tilbringe en nat på en togstation. De kender ikke hinanden. Den unge mand har rejst rundt i Østen for at finde sig selv. Kvinden har et etableret liv i Danmark med en kæreste. Deres møde skal vise sig at sætte de ideer de hver især har om tilværelsen på en prøve. De fascineres, frastødes og tiltrækkes af hinanden og hinandens synspunkter...
Forestillingen og arbejdsmetoden dedikerer sig til det ”nu” som teatret og livet har til fælles – til øjeblikket og hvad dette øjeblik inspirerer til.

Skuespillere om arbejdet i TeaterLab Co.

Johan Haastrup, tidligere skuespiller i TeaterLab Co.:
Ud fra arbejdet får jeg en større forståelse af virkeligheden, indeni mig og udenfor mig, som gør mig rustet til at omfavne livet og skuespilkunsten.
I TeaterLab Co. har jeg omkring mig mennesker der ser mig, vil mig og accepterer, at jeg har de følelser, tanker og meninger som jeg har.
Jeg har hjælpende hænder, der kan trække mig op, når jeg begiver mig steder hen, jeg ikke kan bunde følelsesmæssigt.

Jeg bliver konfronteret med at en skuespillers arbejde er, at arbejde med sig selv, og at det er mit ansvar at gøre det som skal til for at jeg blive en bedre skuespiller. Jeg får hele tiden redskaber og sparring, men der er ingen anden end mig selv, der kan gøre arbejdet.

Med gruppen får jeg den familie, der snakker åbenhjertigt om følelser og konflikter, - familien, som jeg ikke har fundet andre steder.
Jeg har mulighed for at skabe et teater, sådan som mine visioner for et teater i verdensklasse er.
I arbejdet med TeaterLab co. får jeg en pakke af skuespiltræning, psykisk og fysisk coaching, opførelse af forestillinger, konstant menneskelig og faglig udvikling, mulighed for at tjene penge og leve som skuespiller.

teaterlab-light mal